Argentina 2

Hej bloggen.

Sidste indlæg sluttede med at vi skulle til grill aften hos en argentinsk familie, så det vil jeg lige starte med at lave en opfølger på. Det var rigtig interessant at besøge familien og se hvordan de boede osv. Det var som skrevet en grill aften, så de havde selvfølgelig grillet en masse – og når jeg skriver en masse mener jeg en masse kød. Hernede er det bare kød, kød, kød, pølse, kød, hvilket jeg jo ikke er så vild med, men sådan er deres kultur jo. Til kødet fik lidt tapas agtig og til dessert fik vi bananer med karamelsovs. Vi smagte også noget som de kalder mata, som er en te-lignende drik. Det en kop fyldt op med urter, hvor man så hælder lidt varmt vand over og så drikker man det af sugerør. Jeg synes personligt selv at det smagte lidt ligesom vandet fra et askebæger (ikke fordi jeg decideret har prøvet det), men det er en meget traditionel drik i latinamerika. Efter vi havde spist spillede familiens far og datter lidt musik for os, og så var der da også et par fra holdet, der bidrog med lidt af deres musikalske talenter.

Dag 3: Dagen startede med at vi var ude og se en skulptur, Floralis Genércia, som er tegnet af en Argentinsk arkitekt. Blomsten åbner og lukker efter solen, ligesom en rigtig blomst.
Bagefter var vi ud og besøge en mindeplads for dem der døde og forsvandt under diktaturen i Argentina fra 1975-1982. På monumentet stod navn, alder og hvis de var gravide. Mindepladsen lå ud til floden, hvor mange under diktaturen er blev kidnappet, totureret og derefter kastet levende i floden. Mange unge gravide kvinder blev også kidnappet og fik taget deres nyfødte fra dem, som derefter blev givet til andre familier. Vores guide, Laura, var selv ung under diktaturen og havde selv oplevet at blive kidnappet med hendes daværende danske kæreste, som på grund af sin danske baggrund, havde fået grænsepatruljen, til at lade dem gå. Så det var rigtig spændende at høre historien fra en førstehåndskilde og ikke bare en der havde læst det i en bog.

Efter mindesmærket var vi på den berømte kirkegård, Cementerio de la Recoleta, hvor gravstederne er ligesom små huse. Bl.a. Evita ligger der, som var en revulotinær kvinde, som kæmpede for bl.a. arbejderrettigheder. Kirkegården er altså for toppen af poppen i Argentina, altså kun de rigeste og mest betydningsfulde personer og deres familier. Mange af gravmonumenterne havde også flere etager, for at der kunne ligge flere afdøde i samme. Men der er selvfølgelig ikke oceaner af plads, så hver gang der kommer en ny, bliver den ældste brændt.

Derefter gik jeg og nogle af pigerne rundt og kiggede på et af de flotte markeder der er i weekenden og ellers sad vi bare lidt og hang i parken og lyttede til nogle gademusikanter.

Om aftenen dannede vi nogle forskellige udvalg – mad-udvalg, sports-udvalg, tur-udvalg, efter-skole-udvalg og fest-udvalg. Jeg har meldt mig på turudvalget og er derfor igang med at arrangere nogle weekendture og aktiviteter som man kan melde sig på. Men det skal der nok komme mere om, når der er lidt mere styr på det.

Kys.