Peru – Machu Picchu

Så nåede jeg jo egentlig til Danmark, men nettet var rent ud sagt lort på Galapagos, så der har det ikke været muligt at skrive på bloggen. Men nu kommer de sidste to indlæg lige på banen alligevel.

Machu Picchu(!!!!) Endelig nåede vi det, efter tre dages trekking igennem ALT slags vejr.
Første dag kom der små byger konstant, lige indtil efter vi havde spist frokost, hvor vi så var kommet så højt op at det rent faktisk begyndte at sne – jeps, det havde man ikke lige set komme i sydamerika, eller jeg havde ihvertfald ikke.. Men vi var også helt oppe i 4680 meters højde, crazy. Sneen og regnen blev senere på dagen erstattet med så tyk en tåge, at man ikke kunne se længere end nogle få meter frem, og Connie og jeg endte med at gå helt alene i ingenting.
Da vi ankom til vores første camp, var vi alle godt gennemsyret af kulde, eller jeg var ihvertfald.. Den første nat var også fuldkommen elendig, fordi jeg simpelthenvar så dårlig – jeg kunne ikke finde ud af om der skulle noget ud af den ene eller anden ende, men intet kom der, så jeg endte med at dope mig selv på smertestillende, afslappende og lactocare (mod maven). 

Næste dag stod vi tidligt op og begyndte så at vandre mod varmen. Vejret var også en del bedre og det meste af turen gik ned af bakke modsat dagen før, hvor det bare havde gået op op op. Dog var alt FULDSTÆNDIG mega psyko klammo mudret, så det var noget af en forhindringsbane at finde steder at træde, hvor man ikke sank i. (Og nu var en af grundene til at jeg stoppede til spejder jo rent faktisk, at jeg ikke kunne lide at blive beskidt – det er så stadig ikke en af mine favorit ting, herligt.) Men som sagt gik vi mod regnskovsklima, så vejret og temperaturen blev bedre. Har jeg i øvrigt fået nævnt at i Peru, findes alle klimatyper? Fra tropisk til polart. Vildt nok, right? Nå, men vores anden camp var meeeeget bedre – der var ikke mudret og der var varmt!

Sidste vandringsdag! Det hele gik snildt og vi ankom til et vældig luksuriøst hotel, hvor vi skulle tilbringe den sidste nat inden vi skulle op og se det længe ventede Machu Picchu! Det blev dog lige til en bytur i den lille turistede by, inden vi hoppede til køjs – eller måske nærmere dinglede til køjs, efter en hylende morsom bytur, hvor vi havde været stortset de eneste på diskoteket, så vi overtog musikken.

MACHU PICCHU

 

We made it! Vi fik trodset tømmermænd, højdeskræk, vabler og alverdens andre skavanker, som sådan 23 unge kan have og fik langt om længe set det storslået Machu Picchu, som er kåret til et af verdens 7 menneskeskabte vidundere! Og flot var det da, men nu er jeg ikke kæmpe ruin fan, så det var ikke selve Machu Picchu der gjorde det fedt, men det var mere selve turen og naturen, selvfølgelig også ruinen, men det havde ikke været det sammen uden alt det andet.