Puerto Princesa - Underground River

Borneo

Hej derhjemme.

Så blev Borneo også tjekket af listen. Og det har simpelthen været den fedeste oplevelse!

Vi havde på forhånd booket de ture, vi gerne ville på, så da vi ankom i Sandakan lufthavn blev vi hentet af tourburauet og så var vores første tur igang. Med på vores tur var et ældre par og et par søskende, vældig flinke og meget berejste, så det er jo altid interessant.

Nå, men første del af vores tur, var på Seligan Island, som er en del af Turtle Islands, som jo navnet fortæller, er noget med skildpadder at gøre. Det er nemlig nogle øer, hvor der kommer usædvanlig mange skildpadder og lægger æg. I 2015 var der kun 6 dage på hele året, hvor der ikke kom nogle skildpadder og lagde æg, og i højsæsonen kan der komme helt op til næsten 100 skildpadder og lægge æg på en aften. Crazy. Øerne har alle et kunstigt rugeri. Det vil sige alle æggene bliver indsamlet og gravet ned af mennesker, istedet for de naturlige steder, hvor skildpadderne selv ville grave dem ned. Dette gøres for at øge bestanden, da æggene risikere at blive spist af rovdyr, når de ikke blive indsamlet.
Vi var så heldige at se en Green Turtle, som er en af de store arter. Den kan veje op til 160 kg og blive op til 100 år gammel. De er truede på grund af deres æg, som anses for en delikatesse mange steder i asien. Det de så gør er at de indsamler æggene med det samme skildpadden lægger dem. Skildpadder går i en slags trance, når de lægger æg, så de ligger ikke mærke til hverken lys eller lyde, eller at æggene bliver indsamlet – de ser kigger nemlig slet ikke på dem, inden at de dækker dem til med sand. Den skildpadde vi så lagde 74 æg (!!), selvom det faktisk ikke er så mange for den, da de kan ligge op til 165 æg. Æggene bliver så gravet ned, og får sat et net om, så eventuelle rovdyr ikke kan få fat på dem. Efter 50-60 dage udklikkes æggene så. Det er så her næste aktivitet på vores program starter. Vi var nemlig med til at sætte de nyudklikkede baby skildpadder ud. Sødeste nogensinde!!! Det er vigtigt at de bliver sat ud på naturligvis, på stranden bredden, da de printer stedet ind i deres hukommelse. Skildpadder lægger nemlig æg samme sted, som de selv træder deres første skridt. Så selvom de kan være flere tusinde kilometer væk, vender de altså tilbage til samme sted, hvert 2-4 år hvor de lægger æg. Vildt nok også.

IMG_2151 IMG_2174 IMG_2136 IMG_2179 IMG_2180
Næste morgen blev vi transporteret direkte til jungle, hvor vi havde 2 overnatninger. Campen lå lige ud til Kinabantang floden, hvor vi blev indlogeret i små hytter.

De næste par dages program så således ud:
06:00 Morning cruise på Kinabantang River
09:00 Jungle walk
16:00 River cruise
20:00 Night walk eller night cruise

Vi var rigtig heldige og så utallige dyr helt up close. Vi var så heldige at se orangutaner hele fem gange, og to-tre af gangene var det den store alfahan, som guiderne ellers kun ser cirka en gang om året. Derudover så vi også verdens mindste abe, Tarsier (den som vi missede i Filippinerne, win!), hvilket også er meget sjælden at se – guiderne fortalte at de måske så den hver tredje-fjerde måned, på trods af de er i junglen stortset hver dag. Pretty lucky. Så så vi selvfølgelig masser af forskellige aber, i alle former og farver. Og sidst men ikke mindst krokodiller, den største vi så var fire meter lang! [Fact: verdens største krokodille er 7 meter?!]. Når ja, så var der selvfølgelig også en masse fugle, gab.

Vi havde også nogle stops undervejs på denne tur på Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center, Sunbear Rehabilitation Center og Gomantong Caves. Men det er underordnet, da disse steder ikke var noget helt vildt.

IMG_2252 IMG_2324 IMG_2306 IMG_2301 IMG_2366 IMG_2343

Real life fish spa

Real life fish spa

Inden vi rejste videre, havde vi lige endnu en tur, nemlig en såkaldt City Tour, selvom der ikke var meget city over den. Men vi var de eneste der havde tilmeldt os den, så vi fik faktisk en privat tur. Og til vores held, var det den samme guide, som havde været med i junglen, så vi kendte ham allerede.
Først besøgte vi Rainforrest Discovery Center, som mest af alt bare var en gårtur i en stille skov.
Bagefter besøgte vi Labuk Bay, som er et fodringssted for Næseaber. Vi havde allerede set rigtig mange Næseaber i junglen, så vi havde egentlig ikke de store forventninger, men vi blev positivt overraskede! De her aber kom nemlig helt tæt på. De var sindssygt sjove og vi blev enige om at de lidt ligner gamle mænd, no offence, lol.
Derefter var vi i Sandakan Memorial Park, som er et mindesmærke for deres tid under 2. verdenskrig.
Så var vi ude og besøge de lokale i Sim Sim Water Village. Det er et kvarter, der er anlagt på stolper ude i vandet. Det var meget sjovt at se og snakke med en af de lokale fiskere, og Christoffer var helt oppe og køre over en kæmpe fisk, som fiskeren havde været med til at fange. Den var også gigantisk! De var tre mænd om at trække den på en vogn.
Dagen sluttede med et visit i et kinesisk tempel på toppen af byen, og herefter et besøg på et English Teahouse.

IMG_2416 IMG_0477 IMG_0476 IMG_2473 IMG_2493 IMG_2500

Nu sidder vi så i Thailand, nærmere Hua Hin. Hvor vi har 10 dage, inden vi skal til Bangkok i 5 dage, inden vi rammer DK igen den 4. Marts.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Puerto Princesa - Underground River